Booking

Du booker en fotografering ved at kontakte mig på e-mail eller direkte på min bookingside. Jeg holder til i Esbjerg, men kører i hele landet. Ved fotograferinger uden for Esbjerg udregnes transportomkostninger ved booking.

Betaling

Du betaler for selve fotograferingen på fotograferingsdatoen. Når du har udvalgt favoritterne på dit online galleri, tilsendes de færdigredigerede billeder først, når jeg har modtaget betalingen hertil.

Det er muligt at betale via Mobilepay, som bankoverførsel eller kontant

Levering af billeder

Jeg leverer udelukkende færdigredigerede billeder. Det er ikke muligt at modtage råfiler (RAW), da billederne repræsenterer min personlige stil og er en væsentlig del af mit brand og min service.

Alle billeder udvælges, beskæres og redigeres individuelt. I får adgang til et personligt online galleri, hvorfra I selv udvælger jeres ønskede billeder.

Jeg bestræber mig på at levere billederne inden for 2 uger efter fotograferingen. I højsæsoner kan der forekomme længere leveringstid.

Billederne leveres i høj opløsning og kan efter aftale også leveres i webkvalitet. De kan anvendes både til print og deling på sociale medier.

Det er ikke tilladt at redigere i billederne, putte filtre på eller andet. Ønsker I anden redigering end det købte, skal dette foregå igennem mig.

Levering af digitale filer sker først, når betaling er registreret.

Gavekort

Det er muligt at købe gavekort på beløb fra 300 kr.
Gavekortet leveres digitalt og kan printes af kunden. Gavekortet er gyldigt i 1 år fra udstedelsesdatoen, som fremgår af gavekortet.
Gavekort kan ikke ombyttes til kontanter.

Fortrydelsesret

Fortrydelsesretten bortfalder, når fotograferingen er påbegyndt.
Der ydes ikke returret på digitale billeder, da disse er fremstillet individuelt og derfor ikke kan refunderes.

Ophavsret

Ophavsret og brugsret (kundens brug)

Fotografen har ophavsretten til alle billeder.

Når du modtager dine billeder, får du brugsret til privat anvendelse. Det betyder, at du må:

  • printe billederne

  • forære dem i gave

  • dele dem på dine egne sociale medier

Billederne må ikke anvendes til kommerciel brug eller egen markedsføring uden skriftlig tilladelse fra fotografen.
Det er heller ikke tilladt at videregive billederne til tredjepart til brug på sociale medier eller i markedsføring.

Billeder med vandmærke i online galleriet er udelukkende fremvisningsfiler og må ikke gemmes, deles eller anvendes (herunder screenshots/skærmbilleder).
Ved overtrædelse vil der blive fremsendt en faktura.

 

Fotografens brug af jeres billeder

Fotografen har ophavsretten til billederne. Sociale medier og markedsføring er en vigtig del af mit arbejde, og derfor anvender jeg udvalgte billeder på mine sociale platforme samt i markedsføring og eventuelle konkurrencer og udstillinger.

Der laves altid en klar aftale med kunden om brug af billeder, og jeg respekterer naturligvis fuldt ud, hvis offentliggørelse af billeder ikke ønskes.